Banankage med Bahibe

 

Blød og svampet banankage med mælkechokoladeganache og smukke mælkechokoladeperler og spinkle chokoladegrene som pynt.

Udviklet af Maja Vase for Chokolade Compagniet.

Antal: 8 personer

Banankage:
100 g sukker
2 æg
60 g smør
60 g Bahibe 46 % fra Valrhona
40 g hvedemel
5 g kakaopulver
1/2 tsk bagepulver
1 nip salt
120 g modne bananer
60 g Bahibe 46 % fra Valrhona

Rør sukker og æg sammen i en skål. Smelt smør og 60 g chokolade i en skål over vandbad, og rør det i. Sigt mel, kakaopulver, bagepulver og salt i en skål, og vend det i dejen. Mos bananen med en gaffel, og rør den i. Hak de resterende 60 g chokolade groft, og vend den i.

Fordel dejen i en kvadratisk kageform (16 x 16 cm i diameter) med bagepapir i bunden, og bag kagen i ca. 25 minutter ved 175 grader, til den er gennembagt. Lad kagen køle helt af.

Mælkechokoladeganache:
180 g Bahibe 46 % fra Valrhona
120 ml piskefløde

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløden til kogepunktet i en lille gryde, og hæld den over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank. Stavblend.

Fordel ganachen oven på banankagen, og stil kagen i køleskabet i et par timer, til ganachen har sat sig.


Pynt:
spinkle chokoladegrene af Bahibe 46 % fra Valrhona
Dark Pearls fra Valrhona
Dekorer f.eks. med chokoladegrene og chokoladeperler.

Tip til variation: Prøv at erstatte Bahibe med den dobbeltfermenterede chokolade, Kidavoa, der har vidunderlige noter af banan.